|
Regler for skolehåndbold
Alle elever skal have mulighed for at deltage. For 4. og 5. kl. er skoleturneringen for blandede pige- og drengehold. Holdene bør have samme styrke og være med elever fra samme klasse eller parallelklasse. For 6. kl. afvikles turneringen med en pige- og drengerække. Piger må deltage på drengehold. Holdenes sammensætning og styrke blander vi os ikke i, men skal være med elever fra samme klasse eller parallelklasse. For 7. klasse afvikles turneringen, som en klasseturnering med max. 1 pige- og 1 drengehold fra hver klasse. Der spilles efter tillempede regler for mini- og børnehåndbold. - Spillerne/eleverne må kun deltage på 1 hold i turneringen. - Spilletiden tilstræbes at blive mindst 1 x 10 minutter. - Det er ikke tilladt at foretage mandsopdækning og fiskeri, og det forsvarende holds spillere må ikke stå uden for eget opdækningsområde og lure for at opfange bolden. - Turneringen spilles med en indledende runde i puljer, og alle hold får 3 kampe. - Herefter spilles et slutspil med finaler, som foregår efter cup-systemet. Deltagende elever vil modtage et diplom, og det vindende hold modtager en vandrepokal.
|